19. august 2018

ALDRIG MERE? Konference ved 75-året for oktober '43


Den internationale konference holdes i Frederiksdal ved Lyngby den 26. – 28. september – med en udflugt til Gilleleje 29. september.

Verden lovede sig selv efter Anden Verdenskrig: “Aldrig mere”. Men flere folkedrab fulgte. På konferencen kan du få store, internationale historikeres bud på, om verden er klogere i dag. Bent Melchior åbner konferencen, og blandt debattørerne er Adam Holm, Marcus Rubin, Samuel Rachlin m.fl. Under konferencen afholdes også en koncert af Henrik og Ernst Goldschmidt.

Man tilmelder sig konferencen ved at sende en mail til pre-genocide@humanityinaction.org med navn, adresse, email og mobilnummer – og ved samtidig at indbetale konferencegebyrer på 900 kr (eller 700 kr for studerende) på Nordea Bank, reg. nummer 2040, konto 6886880802. Gebyret omfatter konferencen, 2 x frokost, 2 x aftensmad, koncert, en ny antologi “Før Folkedrabet – advarsler og internationalt beredskab” og en udflugt til Gilleleje.

Konference-programmet ajourføres løbende på Facebook og kan også ses her.

Konferencen foregår på engelsk og er arrangeret af Anders Jerichow og Eva Maria Lassen.