FLYGTNINGENE FRA 1969

27. oktober 2019 - 31. oktober 2019Kedelhallen, Nyelandsvej 75A, 2000 Frederiksberg

En levende eftermiddag i anledning af 50 året for Danmarks modtagelse af jødiske flygtninge fra Polen 
Dialog – Debat – Oplæg – Musik – Billeder

 

DEN 27. OKTOBER 2019 KL. 13 - 17 I KEDELHALLEN PÅ FREDERIKSBERG

 

Tilmelding sker i dette tilfælde ikke ved "tilmeld arrangement"-knappen nedenfor, men her

 

I samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, Det Jødiske Samfund og Humanity in Action markerer Coordination Committee og Selskabet for Dansk Jødisk Historie 50 året for de polsk-jødiske flygtninges ankomst og efterfølgende integration i Danmark.

I 2019 er det 50 år siden Danmark modtog cirka 3.000 jødiske flygtninge fra Polen. Arrangementet vil gennem en levende kombination af dialog, paneldebat, musik og billeder sætte fokus på begivenhederne i 1969 og på de polsk-jødiske flygtninge og deres efterkommeres liv og integrationshistorie i Danmark. Paneldebatterne vil bl.a. handle om:

  • ANKOMSTEN - hvordan oplevede flygtningene ankomsten til Danmark?
  • BAGAGEN - hvilke erindringer og oplevelser bragte flygtningene med sig?
  • INTEGRATIONEN - hvordan er det gået med integrationen i Danmark?
  • IDENTITETEN - i krydsfeltet mellem at være dansk, jødisk og polsk
  • FLYGTNINGEPOLITIKKEN - de jødiske flygtninge i flygtningepolitisk perspektiv


Blandt deltagerne vil bl.a. være de to fhv. generalsekretærer i Dansk Flygtningehjælp Arne Piel Christensen og Andreas Kamm.

I arrangementskomitéen: Henia Vrazda, Sofia Petring, Bjarke Følner, Allan Falk, Merete Næsbye Christensen, Elsebeth Paikin, Therkel Stræde, Anders Jerichow, Eva Maria Lassen og Mikaela von Freiesleben.

KOMMENDE ARRANGEMENTER